top of page

Jeg håber, at du føler dig tryg og i gode hænder, når du nærlæser informationen her på siderne. Alligevel er vi altid interesserede i at høre andre kunders oplevelser ... det er rart at sikre sig, at de har haft en god oplevelse. Her deler jeg nogle af de søde tilbagemeldinger jeg har fået - og du er meget velkommen til at kontrollere mig på Trustpilot og andre steder på nettet.

Charlotte Bircow Næss-Schmidts historie:

 

I 2011 blev jeg ramt af brystkræft og gennemgik derfor en brystoperation, kemo og strålebehandling.

Alt gik heldigvis godt, og selvom jeg havde daglige smerter ved mit ar, og ikke var super tilfreds med mine brysters udseende efter operationen, så var jeg bare glad og taknemmelig for at være i live. 

 

Efter noget tid begyndte det kræftopererede og bestrålede bryst at se anderledes ud. Jeg havde fået opereret brystimplantater ind for mange år siden, og pludselig kunne jeg både se og mærke det anderledes. 

 

GLADE KUNDER

Jeg opsøgte den plastikkirurg, jeg vidste var specialist i brystoperationer og rekonstruktioner - nemlig Trine Foged Henriksen, der tidligere har vundet årets Kvindepris, og som jeg havde set indslag med i TV2 nyhederne om nye teknikker.

 

Mit implantat havde ganske rigtig foldet sig, og på grund af de mange strålebehandlinger (36) var min hud blevet mere hård og uelastisk og med tendens til kapseldannelser.

 

Trine opererede på mig et par gange. Efter første operation forsvandt de daglige smerter - og jeg som troede at dem skulle jeg leve med altid!

 

Resultatet er blevet så flot, at du som brystkræftpatient eller fejlopereret blot skal vide, at der rent faktisk er hjælp at hente.

 

Charlotte Bircow Næss-Schmidt

 

 

Låroperation

 

Jeg var så uheldig at styrte på min cykel og ramme direkte ind i en høj kantsten med mit lår, hvilket først efterlod mig med en kæmpe hævelse på låret og sidenhen et stort hak ind i låret, som du kan se på billedet.Jeg var taknemmelig over ikke at have brækket lårbenet, men selvfølgelig mindre glad for det hak ind i låret med bule, der faktisk kunne ses gennem kjole og bukser.

 

Jeg opsøgte derfor Trine Foged Henriksen, for at høre om hun kunne hjælpe mig. Hun opererede mig og fedtsugede bulen væk og korrigerede arret med fedttransplantation, og i dag har jeg, som du kan se, et lille fint ar og et glat lår igen.

 

Charlotte Bircow Næss-Schmidt

bottom of page