brystløft

Bryster har været et symbol på den frugtbare kvinde i tusindvis af år - og det er mit speciale. Naturligt smukke bryster. I mange forskellige størrelser. Det er mit mål med operationerne. Det kan eksempelvis være brystløft, bryst-rekonstruktion, implantater, forstørrelse med korrektioner af fejloperationer.

Brystets form ændrer sig med alderen. Samtidig kan vægttab, graviditet og amning påvirke brystets udseende. Ved et brystløft fjernes overskydende hud, brystvorten løftes og kirtelvævet samles mhp. at opnå rundere form. . Brystløft kan foretages som kosmetisk behandling.

Hvis man både ønsker brystløft og øget fylde, kan brystløftet kombineres med en brystforstørrende operation enten med brystimplantat eller fedttransplantation, hvor dit eget fedtvæv fra et andet sted på kroppen injiceres i brystet mhp at øge fylden. Se information om brystforstørrende operation med implantat eller eget fedtvæv. .

FØR
 

EFTER
 

EFTER
 

FØR
 

Brystløft

Efter-billederne er 3 måneder efter operationen. Disse ar er lidt mere tydelige end normalt, men forsvinder med tiden.

EFTER
 

FØR
 

Brystløft (mastopexi)

Er man fysisk eller kosmetisk generet af store bryster kan en brystreduktion, hvor man reducerer og løfter brysterne afhjælpe problemet. Mange kvinder er  måske  tilfredse  med  deres  brysters  størrelse, men er kede af, at de er begyndt at hænge, og at brysterne har mistet deres fasthed. Et såkaldt brystløft, hvor man fjerner den overskydende hud, kan da afhjælpe problemet.

 

FØR OPERATIONEN

Før operationen skal du til en forundersøgelse hos speciallægen. Her vil du blive informeret om operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. Speciallægen vil vise dig før/efter-billeder af andre patienter, så du vil få et realistisk indtryk af det for- ventede kosmetiske resultat.

Er du over 45 år bør du få foretaget en mammografi eller ultralydsscanning af brystet senest 14 dage før planlagt operation.

 

For at opnå et godt resultat, er det vigtigt, at du ikke er overvægtig.

 

Hvis du overvejer graviditet inden for de næste par år, skal du udsætte operationen til efter fødsel og amning.

 

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen.

Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget.

OPERATIONEN

Når du møder op, får du anvist en seng af en sygeplejerske. Herefter vil den kirurg, som skal operere dig, komme og hilse på dig, og afhængig af bedøvelsens art får du også besøg af en narkoselæge.

Der kan gå fra 30 min – 1½ time fra ankomst til selve operationen vil blive foretaget.

Den nye placering af   brystvorten   og   snittene, og dermed arrenes placering, optegnes umiddelbart inden operationen. Operationen tager 2- 3 timer.

Under operationen fjernes overskydende hud, og hvis der er der behov for det, fjernes også brystkirtelvæv.

Hvis der er meget fedtvæv i brysterne foretages der også en fedtsugning.

Hvis den opererende kirurg finder behov for det,  vil væv blive sendt til mikroskopisk undersøgelse. Dette vil blive noteret i operationsbeskrivelsen. Du vil få svar på mikroskopien indenfor 14 dage. Brystvorten bevares. Såfremt kirurgen vurderer, at der er behov for dette, lægges der et dræn i hver side for at undgå blodansamling. Under operationen gives antibiotika for at forebygge betændelse.

EFTER OPERATIONEN

De første timer efter operationen vil din hjerterytme, vejrtrækning m.m. blive elektronisk og personligt overvåget.

Oftest vil du blive udskrevet samme dag. Hvis det drejer sig om en større brystreduktion, kan det være, du skal blive natten over. Ved udskrivelsen får du udleveret smertestillende medicin samt kirurgens telefonnummer. Endvidere får du udleveret 2 BH’er på hospitalet. Den særlige BH skal anvendes dag og nat i 6 uger efter operationen, og herefter kan du nøjes med at have den på om dagen.

Arbejde

Du skal regne med at holde fri fra arbejde 1-2 uger efter operationen.

Sport og motion

Du må først begynde at lave gymnastik/sport/svømning 6 uger efter operationen.

Resultatet holder mange år afhængig af genetiske dispositioner og livsstil. Vævet vil selvfølgelig følge de almindelige aldersforandringer. Brystet vil efter operationen ændre sig svarende til almindelige aldersforandringer. Det er derfor vigtigt at holde sin vægt konstant.

 

SENFØLGER OG EVENTUELLE KOMPLIKATIONER

Hævelse og misfarvning

Normalt er der en vis ømhed efter operationen,  men egentlige smerter er usædvanlige. Der vil være hævelse og misfarvning af huden 3-4 uger efter operationen.

 

Ar

Arrene kan efter operationen være røde og hævede, hvilket fortager sig efter 3-6 måneder. Du får et permanent ar omkring brystvorterne samt et ar, der strækker sig fra brystvorterne og ned til folden under brysterne. Drejer det sig om en større brystreduktion eller løft kan man risikere, at man også får et ar i folden under brysterne. Arrene vil oftest være smalle og lyse. Hos enkelte kan arrene blive brede og mørkpigmenterede (ses hos under 1 %).

 

Sol/solarium

Det er vigtigt at undgå sol på arrene de første 6-12 måneder efter operationen.

 

Asymmetri

Mange kvinder har fra naturens hånd asymmetriske bryster. Medoperationen stiler man efter at opnå størst muligsymmetri. På trods af dette kan der være risiko for, at man ikke kan opnå fuldstændig symmetri. Det er dog sjældent, at en sådan asymmetri kræver ny operation.

 

Amning

De fleste yngre patienter vil kunne amme efter operationen. Muligheden for at kunne amme  afhænger  af, hvor meget væv der er fjernet i forbindelse med operationen. Jo mere der er fjernet, jo mindre er chancen for at kunne amme.

 

Føleforstyrrelser i brystvorten

Føleforstyrrelser omkring brystvorten og i operations- området forsvinder ofte efter et par måneder, men kan hos enkelte patienter være permanente (ses hos under 5 %).

 

Blødning

Blødning efter operationen ses sjældent (under 1%), men kan opstå i de første døgn efter operationen og kan kræve et kirurgisk indgreb i fuld bedøvelse. Opstår der en blødning vil den oftest optræde de første timer efter operationen og ses ved tiltagende hævelse og smerter.

 

Infektion (betændelse)

Ses meget sjældent (ses hos under 1 %). Du bør dog henvende dig til den opererende kirurg eller til hospitalet, hvis du får feber, rødme, varme eller smerter omkring arvævet.

 

Tab af brystvorte

Tab af brystvorten ses uhyre sjældent (ses hos under 1 ‰). Hvis det sker, er den typiske grund, at brysterne før operationen var meget store, eller hvis man var overvægtig. Risikoen øges, hvis man ryger.

 

DET FORVENTEDE KOSMETISKE RESULTAT

Lever resultatet ikke op til forventningerne, kan en ny operation komme på tale. Det er dog ikke i alle tilfælde muligt at operere til et mere tilfredsstillende resultat.

VIL DU VIDE MERE?

Overvejer du en operation eller har du spørgsmål.  er du altid velkommen til at ringe og booke en tid til forundersøgelse hos mig.