top of page

brysTforstørrelse

med eget fedt

Fedttransplantation er en teknik, hvor patientens eget, naturlige fedtvæv anvendes til at korrigere områder, der mangler fylde eller form, eller til korrektion af uskønne ar eller visse aldersforandringer i huden. Fedttransplantation kan bl.a. anvendes til brystforstørrende operation eller til korrektion af uens bryststørrelser eller form. Brystasymmetri kan være medfødt, eller være en følge efter tidligere brystoperationer. Ved fedttransplantation udføres to indgreb i samme operation. Først foretages en fedtsugning, hvor patienten har passende fedtdepot, og efterfølgende indsprøjtes fedtvæv via meget tynde kanyler i det eller de områder, hvor der ønskes forbedret fylde eller form. På CFR Hospitaler anvender vi BEAULI-teknikken ved hjælp af Body-jet system. Teknikken giver varige resultater.

Fedttransplantation kan udføres med forskellige teknikker, og resultaterne afhænger af mange faktorer. Mange kvinder ser det som en ”win-win” situation, at man kan fjerne fedtvæv, et sted, hvor man har fedtdepot, ofte lår, lænd eller mave, og anvende det, hvor der mangler volumen eller form.  Fedttransplantation  anvendes  i  stigende grad som selvstændig behandling eller som supplement til anden behandling, fx sammen med brystimplantat. Ikke alle kvinder er egnede til indgrebet. For at vurderer om teknikken kan være relevant for dig, er det derfor vigtigt at få en individuel vurdering og samtale med en højtspecialiseret plastikkirurg, mhp. at vurdere dine muligheder og forventninger og planlægge det bedste behandlingstilbud til dig.

 

Teknikken

Fedttransplantation er en skånsom procedure, hvor man anvender patientens eget naturlige fedtvæv til at korrigere bryststørrelse, -form  eller følger efter tidligere brystoperationer. På CFR Hospitaler anvender vi Bodyjet-systemet, hvormed vi først foretager en skånsom fedtsug- ning et sted med passende fedtdepoter (oftest lår, lænd eller mave). Fedtcellerne skylles fri ved hjælp af væske, og efter fedtvævet er adskilt fra væsken, indsprøjtes fedtvævet i det område, hvor man har brug for korrektion. Både fedtsugningen og fedtinjektion foretages med meget tynde kanyler og man får derfor meget diskrete ar. Fedt- vævet indeholder både fedtceller, stamceller og vækstfaktorer, hvorfor fedttransplantation kan anvendes til mange typer behandling.

 

Forventede resultat

Teknikken kan være relevant for dig, der ønsker at bevare din naturlige brystform, men gerne vil have mere fylde, svarende til ca. en skålstørrelse. Man kan ikke altid forudsige, hvor mange af fedt- cellerne vil vokse fast. Efter 3-6 måneder kan du vurdere det endelige resultat. Til korrektion sv.t. ca. en skålstørrelse er det oftest tilstrækkeligt med én behandling, men der kan være behov for supplerende operationer. Fedtcellerne bevarer de egenskaber, de havde før de blev flyttet. Dvs. de har den samme volumen, men resultatet kan ændre sig, hvis du taber dig.

FØR OPERATIONEN

Før operationen skal du til forundersøgelse hos speciallægen. Her vil speciallægen undersøge dig og tage mål af dine bryster. Du vil blive informeret om dine behandlingsmuligheder, operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. Ud fra dine forventninger og speciallægens anbefalinger vil man planlægge behandlingsforløbet og aftale hvilke(t) område(r), der skal fedtsuges. Speciallægen vil vise dig før/efter- billeder af andre patien- ter, så du kan få et realistisk indtryk af det forventede kosmetiske resultat.

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operation- en, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget.

Er du over 45 år eller er genetisk disponeret for brystkræft, bør du få foretaget en mammografi- screening og evt. en ultralydscanning af brysterne senest 14 dage før planlagt operation. Efter en evt. endt ammeperiode skal brysternes størrelse have været konstant i mindst 3 måneder, før operation foretages.

BEDØVELSE

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Læs venligst særskilt vejledning om dette.

OPERATIONEN

Når du møder op, får du anvist en seng af en sygeplejerske. Herefter vil den plastikkirurg, som skal operere dig, komme og hilse på̊  dig og optegne operationsområderne, og afhængig af bedøvelsens art får du også besøg af en narkoselæge. Fedtvævet indsprøjtes via meget tynde kanyler. Det betyder, at der stort set ikke ses ar på brystet, og der er minimal smerte herefter. Fedvævet sprøjtes ind mellem hud og brystkirtelvævet, og under kirtelvævet. Operationen varer ca. 1,5 time. Under operationen gives antibiotika for at hindre betændelse. Sårene på brystet er så små, at de ikke skal sys, men blot dækkes med lille plaster. På de områder, hvor der foretages fedtsugning, syes de små sår med et sting og dækkes med plaster. Herover lægges en forbinding. Der hvor fedtsugning er foretaget, anlægges en komprimerende forbinding, som skal hjælpe til at få huden til at trække sig sammen og mindske væskeansamling.

EFTER OPERATIONEN

De første timer efter operationen vil din hjerterytme, vejrtrækning m.m. blive elektronisk og personligt overvåget. De fleste patienter er vel- befindende få timer efter operationen og kan herefter udskrives. Fedtcellerne, der er injiceret i brystet tåler ikke tryk de første dage. Til gengæld anbefales du anvendelse af kompression sv.t. det område, hvor fedtsugning er foretaget.

Ved udskrivelsen får du også udleveret smertestillende medicin samt kirurgens telefonnummer. Du får en tid til kontrol på hospitalet ca. 2 uger efter operationen, og du skal ses til kontrol af din kirurg 3-6 måneder efter operationen. Det anbefales, at du anvender mavebælte eller cykelbuks mhp. kompression sv.t. fedtsugningsområdet nat og dag i 6 uger. Fedtinjektion påvirker ikke evnen til at kunne amme eller mulighed for undersøgelse for brystkræft.

Sport og motion: Kan genoptages efter 4-6 uger. Undgå dog større skulderbevægelser i 6 uger efter operationen, som f.eks. tennis og brystsvømning.

Sol: Undgå sol i 2 uger efter operationen. Arrene skal herefter beskyttes i 6-12 måneder efter operationen med plaster eller BH, hvis du går i sol.

 

Arbejde: Du skal regne med at tage fri fra arbejde i 1 uge efter operationen alt efter, hvor fysisk krævende arbejde du har.

 

Tobak: fedtcellerne skal overleve ved iltning fra omgivende væv de første dage, indtil der sker heling og kardannelse. Tobaksforbrug mindsker ilttilførslen og helingen. Tobaksforbrug frarådes minimum 4 uger før operation og indtil 4 uger efter operationen.

ULTRALYDSSKANNING OG MAMMOGRAFI

Fedttransplantation ændrer ikke mulighed for undersøgelser af brystvævet. I nogle tilfælde kan man se små godartede fedtcyster, pga. nogle af fedtcellerne er gået til grunde. Fedtcysterne ligner ikke ondartede forandringer.

SENFØLGER OG EVENTUELLE KOMPLIKATIONER

I de første 6 uger vil der være hævelse af brystet pga. operationen. Efter 3 måneder kan du vurdere den brystforstørrende effekt. Herefter vil resultatet være varigt og følge naturlige aldersforandringer og vægtændringer.

Ømhed og misfarvning

Du vil føle ømhed i brystet i 1-2 uger. Der hvor fedtsugningen er foretaget vil der ofte være ømhed i længere tid. Der kan ligeledes være misfarvning pga. let blødning i vævet. Dette fortager sig.

Ar

Der vil være enkelte, meget diskret ar på 4-5 mm, der hvor fedtsugning er foretaget. På området, der er fedtinjiceret vil arrene være så små, at de næsten ikke ses. Hos enkelte patienter kan ar blive bredere og mørkere pigmenteret.

Føleforstyrrelser

Føleforstyrrelser i de områder der er hhv. fedtsug- et og behandlet med fedtinjektion forsvinder oftest i løbet af 2-6 måneder, men kan hos enkelte patienter være permanente (under 1 %).

Væskeansamling og ujævnhed

Der kan i sjældne tilfælde komme væskeansamling eller ujævnhed sv.t. til de fedtsugede om- råder. Risikoen mindskes ved at anvende kom- pression på disse steder.

Asymmetri

Mange kvinder har fra naturens hånd asymmetriske bryster. Man stiler under operationen mod at opnå størst mulig symmetri. På trods af dette kan der være risiko for, at man ikke kan opnå fuldstændig symmetri. Afhængig af hvor stor volumenforskel der er, kan der være behov for flere operationer for at opnå ønskede effekt.

 

Blodansamling

Blodansamling kan i sjældne tilfælde opstå in- den for de første par døgn efter operationen og vil sjældent medføre et kirurgisk indgreb. Opstår der en blødning vil den ofte optræde inden for de første timer efter operationen og ses ved tiltagen- de hævelse og smerter.

 

Infektion (betændelse)

Infektion ses sjældent (under 1 % ). Du bør dog henvende dig, såfremt du får feber, rødme, varme eller smerter omkring arvævet.

 

Fedtcyster

De fedtceller, der er transplanterede skal over- leve ved iltning og blodforsyning fra det omgiv- ende væv. Nogle af de transplanterede fedtceller overlever ikke og kan danne små cyster. I nogle tilfælde kan man mærke en lille cyste, som også kan ses ved UL-scanning, og evt. udtømmes.

 

Fedttransplantation bør ikke foretages i tilfælde, hvor en kvinde har kendte tegn på forstadier eller har brystkræft, som ikke er færdigbehandlet.

 

DET FORVENTEDE KOSMETISKE RESULTAT

Antallet af fedtceller, der overlever, kan variere fra person til person. Det kan derfor i nogle tilfælde være nødvendigt med en supplerende operation, for at opnå tilfredsstillende resultat.

Er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at ringe til CFR Hospitaler eller til den plastikkirurg, som har opereret dig.

 

VIL DU VIDE MERE?

Overvejer du en operation eller har du spørgsmål.  er du altid velkommen til at ringe og booke en tid til forundersøgelse hos mig.

bottom of page