top of page

Synlige resultater straks.

Og permanent forynget og forbedret hudkvalitet efter et par måneder.

 

Det er fedttransplantation, det naturlige indgreb, som du vil vide meget mere om.

Vil du slette sporene efter en hård tid i dit liv? Hvorfor så ikke bruge din egen krops naturlige depoter til et friskere, yngre og helt igennem naturligt udseende? Du genvinder – eller oplever for første gang – din huds bløde konturer, runde kinder, fyldige læber uden stregkoder…

 

Fedttransplantationer egner sig nøjagtigt lige godt til mænd og kvinder. De kan bruges på hele kroppen – men her i dag vil jeg fortælle dig om den foryngende effekt i ansigtet, hals, decolleté og hænder. Her har jeg nemlig udviklet en særlig teknik med mine egne specialdesignede kanyler. Og det er netop en ægte foryngende behandling.

 

Naturlig foryngelse med dine egne celler.
Bløde konturer, elasticitet, meget færre rynker.

Aldersforandringer handler kort fortalt om at huden hænger mere – og at du mister fylde under huden! Rynkerne og slapheden i huden lægger vi alle hurtigt mærke til, men vi er ikke helt så opmærksomme på at fylden forsvinder.

Når du får en fedttransplantation, oplever du først filler-resultatet: at din hud bliver udspilet, der hvor fedtet er lagt ind. Alle andre fillers er midlertidige. En fedttransplantation er en varig behandling.

 

Filler-kvaliteten i fedttransplantationer er exceptionel god. Det gælder fx under øjnene, hvor traditionelle fillers er svære at lægge ordentligt. Eller på håndryggen, hvor alderstegnene ses hurtigt. Her er en fedtransplantation ideel til at give de bedste resultater.

 

Derfor ser du straks yngre ud – men din hudkvalitet er endnu ikke forandret. Der kan fx godt stadig være bittesmå rynker i din hud. Man ser dem sandsynligvis ikke så tydeligt pga fedtet, der strækker huden indefra.

 

Dine egne stamceller regenererer din hud
Her kommer anden fase af fedtransplantationen dig til hjælp. Stamcellerne (de umodne fedtceller) og vækstfaktorerne i fedtcellerne virker nemlig hudforbedrende. Den effekt ser du allerede 3-4 måneder efter transplantationen: at dine rynker formindskes eller helt forsvinder. At din hud bliver strammere og mere elastisk. Det er dine egne stamceller - umodne celler fra injektionen - som udvikler sig til den type celler, de bliver lagt i nærheden af. De indeholder også vækstfaktorer, som er en slags ingredienser, der fremmer reparation og regeneration i vævet. Derfor bliver dine aldersforandringer faktisk modvirket. 

 

Resultaterne er så overbevisende, at jeg også bruger fedttransplantation udelukkende som hudforbedring. Der kan være steder, hvor du egentlig ikke er interesseret i filler, fordi det vil se mærkeligt ud – men lægges jeg meget lidt ind, får du efter 3-4 måneder en mange år forynget hud – der også ældes langsommere.

 

Kan jeg få en fedttransplantation?
Langt de fleste har mulighed for at få foretaget en fedttransplantation, forudsat at du har eksisterende fedtdepoter, og at du ikke ryger i månederne omkring operationen. Det vil dog altid være en individuel vurdering. Det ER et større indgreb end en almindelig filler. Du vil kunne se lidt misfarvning og hævelse i 2-3 uger efter indgrebet, og der vil være et donorsted, som du skal tage hensyn til i samme periode. Hvis man laver en større fedtsugning ved samme lejlighed – er det fx ingen sport i 6 uger efter.

bottom of page