top of page

overskydende hud &

abdominalplastik

Abdominalplastik er et kosmetisk indgreb, der opstrammer slapt maveskind, der især opstår efter stort vægttab og/eller efter graviditeter. Formålet med operationen er, at stramme maveskindet op og fjerne hudoverskuddet. Er der slaphed af bugmuskulaturen, strammes denne også op (bugvægsplastik). Navlen bevares. Operationen kan evt. kombineres med fedtsugning.

FØR
 

EFTER
 

FØR
 

EFTER
 

FØR OPERATIONEN

Før operationen skal du til forundersøgelse hos speciallægen. Her vil du blive informeret om ope- rationen, senfølger og eventuelle komplikationer. I forbindelse med forundersøgelsen vises ”før og efter”-billeder, så du kan få et realistisk indtryk af det forventede kosmetiske resultat.

Forudsætningen for et godt resultat er, at man ikke er overvægtig. Overvægtige patienter skal tabe sig inden operationen. Rygere skal ophøre med rygning 2 uger inden planlagt operation. Overvægt og rygning øges risikoen for komplika- tioner betydeligt.

Udføres indgrebet efter en såkaldt fedmeopera- tion (postbarriartic kirurgi) skal der været gået mindst 18 måneder fra fedmeoperationen, og vægten bør have været stabil i ca. 6 måneder. Dette er for at sikre, at patientens stofskifte har stabiliseret sig, og man mindsker dermed risikoen for komplikationer.

Du er velkommen til at tage en ven eller et fami- liemedlem med til forundersøgelsen.

Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som ude- lukkende kosmetisk betinget.

 

BEDØVELSE

Operationen foregår i fuld bedøvelse og kan vare fra 1 - 3 timer. Læs venligst særskilt informations- brochure om bedøvelse.

 

OPERATIONEN

Når du møder op, får du anvist en seng af en sygeplejerske. Herefter vil den kirurg, som skal operere dig, komme og hilse på dig, og afhængig af bedøvelsens art får du også besøg af en nar- koselæge.

Der kan gå fra 30 min – 1½ time fra ankomst til selve operationen vil blive foretaget.

 

Der lægges et snit nedadtil på maven over skam- benet udover hoftekammen, afhængig af, hvor løs huden er. Navlestilken frigøres. Hud og underhud løsnes op til brystkassen. Overskydende hud og underhud fjernes. Samtidig foretages en bugvægs-

 

plastik, såfremt der er behov for dette (man strammer muskulaturen indvendig fra brystkas- sen og ned til skambenet med en nylontråd). Til slut laves et nyt ”hul” til navlen.

 

Operationen kan udstrækkes til at gå hele vejen rundt i taljeniveau for således også at fjerne evt. løs hud på den nedre del af ryggen og samtidig løfte ballerne. Operationen varer 1-3 timer.

 

Afhængig  af  hudens  slaphed  kan  operatio-  nen evt. begrænses til kun at gå til navlen, som  så ikke påvirkes (lille maveskindsoperation). Operationerne kan afhængig af behovet kom- bineres med fedtsugning. Sårene syes forholds- vist stramt og dækkes med plaster. For at hindre betændelse  gives  der  et  penicillinlignende stof.

 

I nogle tilfælde vil der være anlagt dræn. Det bety- der, at en eller flere små plastikslanger er tilsluttet maveregionen og derved tillader overskydende vævsvæske og blod at løbe ud i en pose. Ved af- slutningen af operationen anlægges en høj kom- primerende bandage i form af en buks med høj talje uden ben. Den lukkes med velcro og hæg- ter. Ofte vil blæren blive tømt lige efter operatio- nen på operationsstuen ved en såkaldt én-gangs katerisation. Ved et meget stort indgreb kan det være nødvendigt at anlægge et blærekateter det første døgn.

 

EFTER OPERATIONEN

De første timer efter operationen vil din hjer- terytme, vejrtrækning m.m. blive elektronisk og personligt overvåget. Så snart du er helt vågen og i stand til det, må du med hjælp fra en sygeplejer- ske stå op og gå på toilettet.

 

Lige inden udskrivelsen fjernes eventuelle dræn. Der kan være en lille risiko for, at man bliver ud- skrevet med dræn, såfremt kirurgen vurderer det er for tidligt at fjerne drænet på udskrivelsesda- gen.

 

Man er indlagt i 1-2 døgn afhængig af operations- typen. Drejer det sig om et mindre hudoverskud lokaliseret svarende til den nedre del af maven (lille maveskindsoperation) er man oftest kun ind- lagt ½ døgn.

 

Sygeperiodens opdeling:

 

1.   uge. Her er man i ro, men ikke egentlig senge- liggende. Man bør gå lidt rundt hjemme. Ingen rengøring, indkøb, længere madlavning o. lign. Har man små børn må man regne med hjælp til disse.

2.     uge. Man lader gradvist sit aktivitetsniveau stige. Man kan foretage mindre gå ture, mindre indkøb og mindre rengøring etc. Man kan be- gynde at køre bil.

3.   uge. Man kan begynde at cykle og nærme sig sit almindelige aktivitetsniveau bortset fra egent- lig fitness, løb, sport m.m. Disse aktiviteter bør man vente ca. 6-8 uger med at genoptage. Er der foretaget bugvægsplastik (opstramning af mave- musklerne) skal tungere løft og træning af mave- musklerne undgås i 6-9 måneder.

Maveskinnet  tåler  ikke  kraftigere  påvirkning  de første 6-8 uger, hvorfor seksuel aktivitet bør indrettes herefter.  Er man vant til at motione-   re meget, bør man nedsætte sit kalorieindtag, indtil man er oppe på fuldt aktivitetsniveau for  at undgå vægtøgning.

 

Er der tråde, der skal fjernes sker det ca. 10.-12. dag. Man tilbydes kontrol efter 3-6 måneder. Tid til eventuel trådfjernelse medgives ved udskriv- elsen. Du skal selv ringe til Københavns Privathos- pital for at bestille tid til kontrol.

 

Resultatet holder mange år, men vævet vil selvføl- gelig følge de almindelige aldersforandringer.

Ved udskrivelsen får du udleveret smertestillende medicin samt kirurgens telefonnummer.

 

Hårgrænsen

Hårgrænsen over skambenet kan være rykket lidt op, da man under indgrebet fjerner meget hud.

 

SENFØLGER OG EVENTUELLE KOMPLIKATIONER

Egentlige komplikationer er sjældne (mindre end 2 %). Det kan dreje sig om operationskrævende blodansamling,  infektion,  blodprop  i  en  vene   i benet (for at nedsætte risikoen for dette gives støttestrømper og evt. antikoagulerende medi- cin). Henvend dig til den opererende kirurg eller hospitalet, hvis du får stærke smerter.

 

Hævelse og misfarvning

Der er lettere smerter de første dage afhængig  af operationens omfang. Ømhed må forventes     i 2-5 uger afhængig af operationens omfang. Efter operationen vil huden være misfarvet og hævet   i 2-3 måneder. Det endelige resultat kan først bedømmes efter 3-6 måneder.

 

Ar

Arrene er permanente og er ofte noget bredere og højere placeret end ar efter kejsersnit, idet der er meget større træk på disse ar. Operatio- nen efterlader et ar rundt om navlen, samt et ar horisontalt over skambenet (bikinisnit). Hvis huden før operationen er meget løs, efterlades    i sjældne tilfælde tillige et vertikalt ar strækkende sig fra brystkassen og ned til skambenet.

I enkelte tilfælde (lille maveskindsoperation) efterlades kun et ar over skambenet (bikinisnit). Ar-modning tager ca. 18 måneder, og man bør undgå sol på arret det første år. Anvend eventuelt solcreme faktor 10 eller mere.

 

Føleforstyrrelser

Der kan efter operationen være føleforstyrrelser i det opererede område. Oftest vil det dreje sig om nedsat følesans i området under navlen og over skambenet. Føleforstyrrelsen vil typisk forsvinde efter 3-6 måneder, men kan hos enkelte   patien-

 

ter være permanent. Efter den store maveskinds- operation vil der være permanente føleforstyr- relser lige over arret.

 

Blodansamling

Kan ved sjældne tilfælde opstå inden for det første døgn efter operationen og kan kræve et kirurgisk indgreb. Opstår der en blødning vil den ofte op- træde de første timer efter operationen og ses ved tiltagende hævelse og smerter. Patienten vil da blive kørt på operationsstuen for at få foreta- get en lille operation i fuld bedøvelse.

 

Infektion (betændelse)

Ses meget sjældent. Du bør dog henvende dig, hvis du får feber, rødme, varme eller smerter omkring arvævet.

 

Serom

I efterforløbet kan der i sjældne tilfælde op- træde væskeansamlinger under huden. Det er et såkaldt serom. I så fald du hæver meget op, skal du kontakte den opererende kirurg, som vil kunne udtømme evt. overskydende væske.

 

Vævstab

Vævstab efter operationen er uhyre sjældent, men kan forekomme, især hvis man ikke over- holder  rygeforbuddet.  Alvorlig komplikation kan kræve korrektion af arret og i nogle tilfælde hudtransplantation.

 

DET FORVENTEDE KOSMETISKE RESULTAT

Lever resultatet  ikke  op  til  forventningerne, kan en ny operation komme på tale. Det er dog ikke i alle tilfælde muligt at operere til et mere tilfredsstillende resultat.

 

bottom of page